FAQs

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål og anden praktisk information før løbet.

  • Hvordan tilmelder jeg mig Odense Half?

    Du finder tilmelding HER

  • Er der et begrænset antal deltagere?

    Ja. I første omgang er der plads til 6.000 deltagere til Odense Half. 

  • Hvad koster det at deltage?

    Prisen starter på 399.- kr. frem til 31. august.


    Herefter:

    465,00 DKK fra: 1. september 2025 kl. 00:00

    485,00 DKK fra: 1. januar 2026 kl. 00:00

    515,00 DKK fra: 1. marts 2026 kl. 00:00

    545,00 DKK fra: 1. april 2026 kl. 00:00

  • Hvordan kommer jeg hen til startområdet?

    Starten til Odense Half går fra Kongens Have. Kongens Have ligger centralt i Odense og ligger meget tæt på Odense Banegård. 


    Befinder du dig allerede i Odense, kan du nemt komme til startområdet via letbanen. 


    Kommer du ude fra, så benyt "Park & Ride" i Hjallelse eller Tarup og tag Odense Letbane til Kongens have.


    Det er også muligt at benytte busser, men vær opmærksom på, at tider kan variere på dagen. 

  • Hvordan afhenter jeg mit startnummer?

    Dit startnummer skal afhentes ved Musikhuset Posten

    Østre Stationsvej 35

    5000 Odense. 


    Beliggende 20 m fra startportalen.


    For at få udleveret dit startnummer, skal du fremvise dit startnummer/kvittering, som du modtager på mail inden løbet. 


    Har du ikke har mulighed for at hente dit startnummer, kan du få en ven eller et familiemedlem til at hente det for dig ved fremvisning af kvittering.

  • Hvor opbevarer jeg min baggage?

    Musikhuset Posten

    Østre Stationsvej 35

    5000 Odense


  • Hvad er inkluderet i prisen?

    Foruden startnummer og en afspærret rute i det centrale Odense får du:

    • Officiel tidtagning via integreret chip
    • Årets løbe-t-shirt
    • En flot medalje
    • Væskedepot med vand og energidrik underløbet
    • En goodie bag efter løbet
  • Hvilke oplysninger skal jeg angive ved tilmelding?

    Du skal oplyse navn, e-mail, køn, nationalitet, fødselsdato, mobilnummer og forventet sluttid.

  • Skal jeg oplyse T-shirt størrelse ved tilmelding?

    Ja, ved tilmelding, med mindre du fravælger t-shirten. 

    Du får udleveret din T-shirt i forbindelse med afhentning af startnummer.

  • Hvordan kan jeg betale?

    Det er muligt at betale med Dankort, Visa/Dankort, VISA/Mastercard, Visa Electron og MobilePay (vær opmærksom på, at gebyrer kan variere). 


    Desuden kan der ved gruppetilmelding/virksomhedsaftaler betales via faktura, offentlige virksomheder kan betale via EAN-faktura.

  • Kan jeg fortryde mit køb?

    I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet har arrangørerne det fulde produktansvar. 

    Deltageren (køberen) har jf. Forbrugeraftaleloven om handel på internettet ingen fortrydelsesret, idet rekreative fritidsaktiviteter ikke fremgår af aftalen.

  • Hvem kan deltage?

    Alle, der er sunde og raske og i stand til at gennemføre hele distancen ved egen hjælp, kan deltage.


    Blinde og handicappede er meget velkomne til at deltage og har lov at have en guide med. Guiden behøver ikke at tilmelde sig, men ønsker guiden en registreret tid, deltager T-shirt, medalje osv. på lige fod med løbets øvrige deltagere, er det nødvendigt, at guiden også tilmelder sig.


    Medbringelse af særligt udstyr, herunder løbevogne, er kun tilladt efter aftale med arrangørerne. Alle, der løber med løbevogn, skal udvise størst muligt hensyn og til enhver tid respektere officials instrukser, herunder også eventuelle anvisninger om placering i feltet.


    Minimumsalder for deltagelse er 16 år.

  • Kan jeg foretage en samlet virksomheds-/gruppetilmelding?

    Virksomheder, klubber og andre grupper, der ønsker at tilmelde og evt. betale samlet, har mulighed for at få en virksomhedsaftale. 


    Her er det muligt enten at vælge en administrator der tilmelder alle samlet, eller få et link, hvor de enkelte deltagere selv tilmelder sig. NB: Man skal være minimum 25 deltagere for at få en virksomhedsaftale. For at få en virksomhedsaftale, skal man kontakte michael@ogf.dk

  • Hvornår lukker tilmeldingen?

    Den online tilmelding er åben helt frem til løbet, såfremt der ikke er udsolgt. 


    Vær dog opmærksom på, at du skal nå at afhente dit startnummer inden start. Startnummeret kan du afhente som normalt, medmindre tilmeldingen laves på løbsdagen.

  • Modtager jeg en bekræftelse på min tilmelding?

    Alle personer, der foretager en tilmelding, modtager en kvittering via mail og vil fremgå af deltagerlisten.


    Modtager du ikke nogen kvittering og bekræftelse, kan det skyldes, at den er havnet i dit spam-filter, at du har oplyst forkert mail ved tilmelding, eller at din tilmelding ikke er gået igennem. 


    I så fald bedes du rette henvendelse til info@ogf.dk

  • Hvordan kontakter jeg kundeservice?

    Odense Half kundeservice kan træffes på telefon mandag til torsdag kl. 09.00 – 15.00 eller på mail info@ogf.dk 


    Tlf.: +45 2925 1880 

    Stadionvej 25 

    5200 Odense V 


    Husk at have dit ordrenummer parat ved alle henvendelser. Dit ordrenummer fremgår af de fleste deltagermails.

  • Deltagerbetingelser

    Ved tilmelding via Sportstiming skal du bekræfte vores deltagerbetingelser, som du kan se HER